Generelt om anlægget
Som tidligere beskrevet i dette jubilæumsskrift, fik Puffen til sidst tildelt lokaler i den tidligere fyrkælder i Odense Kultur- og Fritidshus (ex. Bolbro Skole). Anlægget er således i dag bygget op i to lokaler på henholdsvis 48 m2 med et tysk anlæg og 109 m2 med et fynsk anlæg. Herudover er der kaffestue og et værkstedsområde på tilsammen 56 m2. Hele anlægget refererer til epoke III.
I alt er der 686 meter jernbane i sporvidde H0. Endvidere er der en smalsporsbane på 26 meter i spor H0m, et sporvognsmiljø i H0 på 16,7 meter og teglværks- og roebaner i H0e på i alt 8,2 meter. Anlæggets samlede skinnelængde er dermed 736 meter. Da der er en niveauforskel på 2,1 meter mellem de to lokalers gulvniveauer, valgte man for at skabe sporforbindelse, at bygge en spindel i det tilstødende tårnrum (tidligere elevatorskakt for aske) til Det fynske Anlæg.
Elektrisk er anlægget udlagt som toskinnedrift med DCC system (Digital Command Control) centralstyret med Lenz Digital Plus med fire forstærkersektioner. Fra de tre slavesektioner er tilbagemeldingen til centralen fjernet, således at kortslutninger ikke stopper driften på hele anlægget. Samtlige sporskifter drejes elektrisk fra sportavler med kontrollamper, som viser sporskifternes stilling. Odense Station har udover en hovedtavle en særskilt tavle til maskindepotet og Nyborg HH og Svendborg har af hensyn til den fysiske længde, hver to parallelt virkende sportavler. Anlægget har intet sikringssystem, noget fremtiden må byde på.
Det tyske Anlæg er færdigbygget med små undtagelser, medens Det fynske Anlæg heldigvis giver anledning til mange arbejdstimer i fremtiden. Alle spor er lagt, men diorama og nogle bygninger på især Nyborg HH og Svendborg resterer. De vigtigste bygninger er dog bygget og anbragt på anlægget. En besøgende vil dermed p.t. ikke opleve alt det beskrevne som fuldført.
Det tyske Anlæg
Det tyske Anlæg, som i driftsmæssig sammenhæng benævnes Region Brocken-Piltzen, er opbygget med et enkeltspor mellem endestationen Piltzen, en mellemstation Albertstadt, og en rebroussementsbanegård Stolzenbach. Denne sidste har dobbeltspor til Det fynske Anlæg gennem spindlen. Fra Piltzen udgår Piltzener Talbahn, en smalsporsbane i spor H0m svarende til meterspor. Der er også blevet plads til en sporvognslinje og et Faller CarSystem.
Denne del af Puffens anlæg er skinnelagt med Tillig og Roco flexskinner og Tillig sporskifter.
Piltzen
Vi starter rejsen fra anlæggets endestation Piltzen, som har to lange perronspor til nær- og fjerntog og et spor ved stationsbygningen beregnet for korte lokaltog. Smalsporsbanen (Piltzener Talbahn) udgår også fra dette spor, som har begge sporvidder. Vort tog står klar med oprangering DB V200-DSB Eco-Ca-Ca-Cc-Av-Car-Cb-Cc-Cc på det ene lange perronspor. Parallelt med perronsporene på et lidt lavere niveau er tre lange blindspor beregnet for opstilling og godsvogne. Sporene er i enden forbundet med en transversal over en englænder, således at omløb kan foretages. Postekspedition til bureauvogne sker fra et af perronsporene.
Ved indkørselsenden til stationen er en remise med 6 spor, samt et bekulningsanlæg som alle tilkøres over en 22 meter tysk standarddrejeskive.
Længere op mod stationsbygningen er et pakhus med normalspor på den ene side og smalspor på den anden. For enden af smalsporet er en tosporet remise og et mindre bekulningsanlæg.
Piltzener Talbahn er ret fantasifuldt udlagt, idet banen falder 37 cm ved at køre rundt om en klippetop, ind i den og ned gennem en mindre spindel kommende ud i en klippedal til mellemstationen Drei Altenstein med krydsningsspor og et industrispor. Endestation nås efter endnu en tunnel og hedder Groβer Krug Den har omløbsspor, et læssespor og en remise for et enkelt lokomotiv. Smalsporbanens tyske driftsmateriel består af to lokomotiver, en skinnebus og et antal person- og godsvogne, der hovedsageligt er puffens ejendom. Den samlede sporlængde er 26 meter.
Piltzen stations H0 spor udgør 17 meter og H0m sporene 4,3 meter. I alt er der 14 sporskifter og 3 englændere. Omkring hele stationsområdet er før omtalte Faller CarSystem nedlagt i en vejbane.
Piltzen er en ferie- og handelsby med et stort opland med bl.a. småindustrier og skisport. Der er derfor en omfattende fjerntrafik til stationen foruden trafik med nær- og regionaltog. Godstransporten omfatter de normale forsyningstilførsler for by og opland. Dertil kommer megen vognlæstrafik til oplandets mange industrier, hvoraf noget videreekspederes på den metersporede Piltzener Talbahns normalspors vognruller. Endelig er der en del posttrafik.
Albertstadt
Fra Piltzen køres til Albertstadt på en strækning af 44,1 meter, som for en stor del er skjult under anlægget. Undervejs passeres to gange et spektakulært klippediorama med to højbroer over to strækningsspor med udsigt til smalsporsbanens station Drei Altenstein i dalen. Den ene af højbroerne er samtidig indkørselsspor til Albertstadt.
I Puffens trafikmæssige selvforståelse er Albertstadt regionens hovedstad med små industrier og et større antal uddannelsesinstitutioner. Hyppig persontrafik fra især anlæggets tredje banegård Stolzenbach er derfor påkrævet. Godstransporten omfatter hovedsageligt de normale forsyningstilførsler for en by. Dertil kommer en omfattende posttrafik.
Albertstadt har en stor stationsbygning med tre lange perronspor og et postbanegårdsspor. Parallelt med persontogssporene er der et godsankomstspor og med egen tilkørsel tre gods- og læssespor. Endvidere er der et industri- og pakhusspor bag bymassen. Ved godssporene er en lang remise for diesellokomotiver med fire spor, som har modstående afstillingsspor via en skydebro. Remisen er dels depot for diesellokomotiver, men også centralværksted for diesellokomotiver og vognmateriel fra både den tyske region og det nærliggende DSB driftsområde. Undtaget er damplokomotiver og personvogne op til 21,7 meter, der bliver vedligeholdt på centralværkstedet for disse kategorier i Odense. Stationen har ikke faciliteter for damplokomotiver bortset fra nogle vandkraner på perronsporerne. Den samlede sporlængde er 35,5 meter med 13 sporskifter og én englænder. Vort tog kører ind på ankomstperronsporet fra Piltzen.
Albertstadt er opbygget med en stor bymasse af modelbygninger, dels som en middelalderby og dels med et nyere bymiljø. Igennem begge bydele går en enkeltsporet sporvognslinje med krydsning foran stationsbygningen. Fra den gamle bydel er der afkørsel til en sporvognsremise.
Stolzenbach
Videre fra Albertstadt nås efter 16,2 meter Stolzenbach, hvor vi kører ind på et af perronsporene. I Puffens trafikdækningsplan er Stolzenbach regionens største by med et stort opland med megen industri, hvorfor der foruden passagertrafik er en omfattende godstransport til og fra Danmark og det øvrige Tyskland. Hertil kommer også omfattende posttrafik og trafik til byens garnison, som har eget jernbanedepot.
Stationen er som nævnt en rebroussementsbanegård med enkeltspor til regionens stationer og dobbeltspor til Danmark. Stolzenbachs personbanegård har fire perronspor, heraf ét med omløbsspor. Godsbanegården består af en omfattende sporvifte med læssespor og pakhuse, et industrispor til en glasfabrik samt førnævnte militære jernbanedepot. Postekspedition til bureauvogne sker fra et af perronsporene. Stationen er også grænsestation til Danmark, hvorfor der som regel sker lokomotivskift for togstammer til Danmark. Derfor bakkes fra depotet nu en E maskine, der skal trække togstammen til Odense.
Stationen har et remiseanlæg med den sædvanlig tyske 22 meter standarddrejeskive og faciliteter til både diesel- og damplokomotiver, herunder et stort bekulningsanlæg. Stationens samlede sporlængde er 37 meter med 20 sporskifter og 3 englændere.
Spindlen
Den dobbeltsporede spindel eller helix, som nogen mener er den korrekte betegnelse, tillader kørsel fra Stolzenbachs højdekote og 2,17 meter ned til Rangerbanegård Middelfarts kote. Sporet, der er skinnelagt med Peco flexskinner code 75, cirkler med en diameter på 2,12 meter målt mellem de to spor, 14 en halv gang over en strækning på 97,2 meter. Det giver en hældning på kun 22 promille, hvilket tillader kørsel opad med selv lange togstammer uden forspand.
Spindlen er en omfattende og gennemtænkt konstruktion, hvor sporenes underbygning af finér er ophængt justerbart mellem 6×2 lodrette C-stålrørsprofiler. Den er konstrueret af et medlem, Flemming Spilcker, der som tidligere nævnt i dette skrift, tragisk omkom ved en ulykke i privatregi kort efter færdiggørelsen af Spindlen. Da det fra begyndelsen var klart, at der var tale om et meget arbejdskrævende projekt for en modeljernbaneklub, er det værd at gentage, at det lykkedes konstruktøren at få arbejdskraft stillet til rådighed fra Odense Kommune som led i et beskæftigelsesprojekt, hvorved færdiggørelsestiden blev overskuelig. Klubben har ikke kendskab til, at noget tilsvarende findes andre steder i den størrelsesorden.
Det fynske Anlæg
Denne del af anlægget er delvist opbygget efter et Fynsk forbillede hvad angår landskab, bygninger og nogle af stationerne. På grund af de gode pladsforhold har det været muligt at anlægge sporene med lange strækninger mellem stationerne. Ligeledes har man valgt at udnytte lokalets længde til stationslængder, der nærmer sig de virkelige. De store stationer kan således optage toglængder på mere end ti 21,7 meter passagervogne ved perronerne, ligesom godstog med 25 vogne i blandede længder kan rangeres. På Det fynske Anlæg er overalt brugt Peco flexspor og sporskifter i code 75.
Middelfart
Fra spindlen er der indkørsel på Rangerbanegård Middelfart. Banegården har ingen personbetjening, men er anlagt med seks 5 meter lange spor med fælles transversal i begge ender. Spor 2-4 benyttes i Puffens trafikdækningsplan til nedbrydning og genopstilling af godstog til og fra godsområde Odense, Svendborg og det tyske Brocken-Piltzen. Spor 1 er reserveret til gennemkørsel og spor 6 til hensættelse af materiel. Rangerbanegården er Puffens Maschen!
Ved vending af kørselsretningen kan et direkte spor til Odense Banegård benyttes, men ved udkørsel i Middelfarts anden ende, får man en betydelig strækningskørsel ad et andet spor, inden Odense nås.
Vi vælger at køre ad denne strækning og passerer umiddelbart efter udkørslen fra Middelfart et trinbræt ved navn Kauslunde, som har industrispor til Franz Clausen Korn og Foderstoffer.
Efter 7,8 meters kørsel nås Skalbjerg med overhalingsspor og industrispor ind til Skalbjerg Teglværk og do. Maskinfabrik. Teglværket har tipvognsspor (H0e) til egen mergelgrav.
Odense
Efter yderligere 14 meter ankommes til Odense. Banegården er anlagt således, at perronspor med tilhørende stationsbygning og et jernbanepostspor modelmæssigt er meget tæt på virkeligheden og indkørsel sker derfor på spor 5. I tilslutning til denne ende af stationen er bygget et maskindepot, som også tilstræber modelmæssig tæthed til virkeligheden. Depotet består af en 21 spors rundremise (i dag Jernbanemuseet) bygget efter de originale tegninger. Drejeskiven i midten er den tyske 22 meter standardtype, som benyttet på Det tyske Anlæg, hvilket var den realisable løsning. I tilslutning er opført et bekulningsanlæg, som er en nøjagtig model af bekulningsanlægget fra halvtredserne. Maskinsporerne m.fl. er tilstræbt tæt til virkeligheden fra samme tidsperiode. I Puffens driftssystem er remisen også centralværksted for damplokomotiver, godsvognsmateriel og personvogne længere end 21,7 meter.
Forskudt for perronsporerne længere ud mod den anden ende af stationen, er en mindre godsbanegård med opstillings- og omløbsspor samt et læssespor med tilbageløb til et postbanegårdsspor. Nok længere ude er et langt udtræksspor til Dæhnfelts Frølager med tilbageløb til to pakhusspor. I alt har Odense Banegård 72 meter spor, 32 sporskifter, 4 englændere og en længde på mere end 10 meter.
Fra Odense går strækningsspor til Nyborg Handelshavn og Svendborg. På spor 7 venter regionaltoget til Nyborg HH oprangeret DSB S-HFHJ C60-C61-DSB Cl-Cl-Cl-Av-Cl-Cle. Vi kører ad den dobbeltsporede strækning til Nyborg HH, som har en længde på 24,8 meter.
Efter 15 meter ankommes til Langeskov med to modsatte transversaler og et forgrenet industrispor til et pakhus, Langeskov Slagteri og mejeriet Fynsk Mælk. 4,8 meter senere passeres Ullerslev holdeplads og efter endnu 4,7 meter ankommes til Nyborg Handelshavn med indkørsel på spor 1, ankomstsporet fra Odense. Her frakobles S maskinen til omløb, meden toget til Svendborg ad Puffens Nyborg-Svendborg bane oprangeret af HFHJ M8-HFJ Q108-OHJ B235 (indlejet) bakkes til de to gennemgående HFHJ C-vogne.
Nyborg Handelshavn
Stationen har 48,5 meter spor, 25 sporskifter og 2 englændere. Den har fået sit tilnærmede navn, da man hurtigt indså, at det ikke var muligt at opføre en model, der kunne komme tæt på virkeligheden i epoke III. Den er i stedet blevet udlagt som et havnemiljø med havne- og industrispor, men har dog tre perronspor af ca. tre meters længde. Der er intet maskindepot, blot en remise for rangerlokomotiv med brændoliestander. Nogle karakteristiske bygninger fra den oprindelige Nyborg banegård er derimod bygget og anbragt passende steder. F.eks. er stationsbygningen Nyborg Syd, d.v.s. stationsbygningen fra Svendborg-Nyborg banen. Som kommandopost er valgt ”Det gule Palæ”.
Havnemiljøet er opbygget med et mindre bassin og i tilslutning hertil en 6,1 meter lang kaj, alt med bolværk. I bassinet er der plads til en coaster og flere mindre fartøjer. Ved bassinet er to massegodsspor med tilhørende kulløbekran. Langs den øvrige kaj er to pakhus- og stykgodsspor på 2,6 meters længde, og videre et silospor. I et indhegnet område langs massegodssporene er en ESSO olieterminal med tilhørende raffineri på Avernakke, som ses i baggrunden på dioramaskillevæggen. Alle godssporene har tilslutning til to lange omløbs- og opstillingsspor.
I den anden ende af stationen, som er 8,1 meter lang, er der i tilslutning til perronsporene en vifte med et hensættelsesspor for persontogsstammer, et postbanegårdspor og to spor til Nyborg Fællesbryggeri.
Tilbage til Odense står Svendborgtoget klar på spor 8 oprangeret Mo-Crm-Cls-ilgodsvogn N. Jøker Zf 500066. Vi kører ud ad enkeltsporet til Svendborg over Fruens Bøge, i alt 24,3 meter. Fruens Bøge nås efter 9 meter enten direkte fra perronsporet for Svendborgtog. Fruens Bøge kan også tilkøres fra godsområdet over en tofags betonbuebro – model af nu nedrevet bro – over hovedsporene til Nyborg. Fruens Bøge har et krydsningsspor samt et vigespor til Dalum Papirfabrik, som illuderes med en passende industribygningstype.
Svendborg
Mod Svendborg er 3,5 meter før indkørsel på stationen et trinbræt ved navn ”Dampmøllen”. Herfra er der efter en kort strækning indkørsel til to perronspor og et godsmodtagelsesspor med forbindelse til Svendborg-Nyborgbanens stationsbygning (fra 1916 ilgodsstation) med tilhørende perronspor. Endnu et perronspor (spor 1) har udkørsel til banestrækningen direkte til Nyborg HH, som senere beskrevet.
Svendborg station er idémæssigt anlagt således, at de ovenfor omtalte spor med længde og placeringer er en ret nøje kopi af virkeligheden op til 1960. Dette kunne anlægges på den til rådighed værende plads. Svendborg station med havnespor havde i sin storhedstid 10 km spor, hvilket naturligvis ikke har kunnet realiseres på Puffens anlæg. Maskindepot og godsspor ligger derfor i forlængelse af perronsporene som realisabel løsning med en stationslængde på i alt 8,5 meter.
Maskindepotet er en model af en rundremise med 5 porte tæt på virkelighedens remise bl.a. med de korrekte farver. Remisen var opført efter DSBs (Wencks) standardtegninger, som egentlig bestod af et modulsystem. Puffens udgave er da også bygget ud fra en industrimodel af Roskilde remise – også opført efter disse tegninger – som netop kan købes i moduler. Også drejeskiven på 18 meter er virkelighedstro. I tilslutning er et lille bekulningsanlæg og en brændoliestander. Bag remisen er viften med fire lange læssespor, hvoraf to har betjening af en kulkran.
Virkelighedens omløbsspor ved Nyborgstationen er på modeljernbanen ført videre bagud med en strækning på tre meter og overgår derefter til et kulmodtagelsesspor til Ullerslevværket. Sporet er her langt nok til at optage 17 Vestkraft Fals vogne. Undervejs passeres et havnemiljø med et vigespor til et ø færgeleje. Her er også Ullerslev Dampmølle med privatspor at finde, som har givet navn til trinbrættet. Svendborg stations samlede sporlængde er 36,5 meter med 17 sporskifter og 3 englændere.
Denne rejses kørsel ad de lange skinner slutter med Puffens udgave af Svendborg-Nyborg Banen (SNB). Udkørslen måtte af praktiske grunde lægges modsat forbilledet fra spor 1 i samme ende som Nyborg stationen. Den enkeltsporede bane snor sig gennem et fynsk landskab med landbrug, vej og en roebane, og kører også gennem en høj skov. Banen går også over to aftagelige broer over gangarealer. HFHJ befærder, som om Nyborg HH beskrevet, persontrafikken på Puffens SNB.
Hverkenby
Strækningslængden er 15,8 meter, og efter 8,5 meter passeres Hverkenby station. Stationen er en rigtig landstation med klassiske bygninger, et krydsningsspor og to læssespor, det ene til roebanen, som ender her. Et tredje spor har sporvifte til Dalum Papirfabrik, som hermed har to tilkørsler. Stationen er af uransagelige grunde opkaldt efter en landsby på Langeland, hvis afstand til nærmeste station, Kædeby på Langelandsbanen, var to kilometer. Hverkenby er i dag forsvundet fra kortet til fordel for Brandsby.
Fra Hverkenby køres den sidste strækning på 7,3 meter til Nyborg HH, hvor indkørselssporet til højre passerer remisen for rangerlokomotivet, og der fortsættes til spor 3, som er ankomstspor for tog fra Svendborg. Indkørslen sker således i stationens anden ende i forhold til ankommende tog fra Odense.
OWB 1/4/2017